Der findes ikke noget værre, end når en mobiltelefon ringer under en koncert, eller hvis lyden af notifikationer pibler frem fra publikumsrækkerne.
Men behøver det virkeligt at betyde, at vi skal slukke telefonerne, og går vi dermed glip af en kæmpe mulighed for at inddrage andre grupper af publikum?

Publikumstallet til klassiske koncerter i Danmark har været banket tilbage post-corona. I det lys kan det virke en anelse forkælet at tale om, hvem vi gerne vil have som publikum til vores koncerter, når vi i virkeligheden bare gerne vil have anyone til at købe billetter.

Men er det den rigtige strategi at gå efter anyone?

Det lyder vildt ikke? Én bog. Jeg er sikker på, at man ville blive millionær, hvis man kunne skrive lige præcis den bog, der ville kunne bidrage til at løse problemerne med sure chefer, dårlig trivsel blandt medarbejdere, højt sygefravær og uendelige ligegyldige konflikter på landets arbejdspladser.
Men måske er den allerede lavet.

Konsulentvirksomheden RasmussenNordic har netop udgivet en rapport for Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner (DEOO) omhandlende 'førstegangsgæsten til koncert', og den indeholder virkelig mange gode opdagelser og lavthængende frugter, som man som orkester, ensemble, festival etc. bør omfavne og sætte i værk med det samme.

Forleden faldt jeg over en artikel på LinkedIn om Stakeholder Management skrevet af Kresten Schultz Jorgensen. Kresten beskriver et påkrævet nybrud indenfor stakeholder management, som i den grad resonerer med vores arbejde med publikumsudvikling.

En ting som er vigtig at være opmærksom på, når det kommer til ledelse, projektledelse og i det her tilfælde festivalledelse, er de mange forskellige bias, som kan gøre vores arbejde meget besværligt og i værste tilfælde helt ødelægge vores muligheder for at være innovative.

I søndags klingede årets sidste tone ud til tredje omgang af Klassisk Efterår Tølløse, og som festivalleder og grundlægger ser jeg stolt tilbage på en flot festival!
Opgaverne før, under og efter en festival er mange og ansvaret er forskelligartet. Som festivalleder er jeg ikke kun ansvarlig for musikken men faktisk også stort set alt andet, der hører sig til en festival som vores. Efter festivalen har jeg forsøgt at lave nogle nedslag over ting, som jeg har lært eller ting, som jeg vil bruge det kommende år på at tænke mere over og evt. forsøge at forbedre til næste års festival.

Jeg har det tit som Mulle fra filmen "Zappa", når jeg sidder til en koncert og skal læse programnoter. I husker sikkert scenen, hvor de andre drenge tvinger stakkels Mulle til at spise en skovsnegl, så han kan være med i hulen og få sin elskede rokokopude tilbage.

Scenekunsten, koncerthusene, orkestre, opera- og dansekompagnier med undtagelse af de store stadionkoncerter står globalt over for nogenlunde samme dilemma;
Publikum er stadigvæk afventende og køber ikke abonnementer til hele sæsoner på samme niveau som før COVID-pandemien ramte verden. Vi har på globalt plan mistet ca. 1/3 del af kernepublikummet.