Omtale af min opførelse af Boussard til UNM i Malmö

Ingeborg Okkels fra SEISMOGRAF:

“Noget mystificeret vender vi os rundt for at overvære næste koncert: svenske Kristin Bousards Ecdysis for to stemmer, klarinet, horn, tromboner og tuba. Et blæserensemble flankeret af to nydelige, unge mandlige sangere i sort tøj står på scenen med headset-mikrofoner. Ved siden af dem står et mandshøjt spejl, og længere henne ved siden af dirigenten endnu et spejl. Dirigenten sætter an, og ud af ensemble og sangere flyder det smukkeste klangfarvespil, hvor alle stemmer smelter ind og ud af hinanden i bløde, poetiske sekvenser. Overtoner dukker umærkeligt frem, hænger og sitrer i interferensleg med andre instrumenter, for så at forsvinde.

De mandlige sangere vender sig om mod hinanden, åbner mundene som mødes i et mystisk åbent kys – og begynder at synge. Deres stemmer skaber en fantastisk interferens, som stod deres stemmebånd og klappede mod hinanden. Jeg har aldrig hørt noget lignende. Og samtidig er jeg noget trykket af de to nydeligt klædte mænd, der står med mundene dybt begravet i hinanden. Det er ikke perverst, men nærmere ekstremt sårbart og dybt rørende, ligesom Jeppe Ernst nøgne mandeinstrument. Kroppen, dens sårbarhed, dens køn og dens nærvær iscenesættes på en meget fin og nænsom måde i dette års UNM-program.”

Læs hele omtalen her

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*