Mit arbejdsliv er bygget op om et virke scenen og bag scenen

Kimen til mit nuværende arbejdsliv er lagt gennem mit mangeårige virke som freelance orkesterdirigent ved Danmarks professionelle symfoniorkestre og ensembler, mine fjorten år som dirigent og orkesterchef for Sankt Annæ Symfoniorkester på Sankt Annæ Gymnasium og mit virke som grundlægger og festivalleder for kammermusikfestivalen Klassisk Efterår Tølløse.

OFFSTAGE arbejder jeg med

#ledelse #entreprenørskab #publikumsudvikling #projektledelse #koordinering #administration #økonomi #fundraising #PR #marketing #kommunikation #netværk #talentudvikling

Jeg ved, hvad der er på spil for kunstnerne på scenen, og jeg kan omsætte det administrativt og ledelsesmæssigt, så de får størst mulig frihed til at forløse deres enorme og højt specailiserede faglighed på scenen.

Som koncert- og festivalarrangør arbejder jeg også intenst med fundraising, udarbejdelse af kontrakter, publikumsudvikling, marketing og PR. Jeg er særlig optaget af, hvordan vi forbedrer den samlede publikumsoplevelse fra billetkøb og til applaus.

I mit bagkatalog trækker jeg på mine uddannelser indenfor ledelse som orkesterdirigent fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og min diplomuddannelse i ledelse indenfor kunst og kultur fra Den Danske Scenekunstskole og Professionshøjskolen Absalon.

Jeg er ansat som lærer i klassisk ensembleledelse på bachelor- og kandidatniveau på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og derudover underviser jeg privat i orkesterdirektion og afholder løbende masterclasses og workshops.

Fra september 2023 er jeg fastansat som kreativ producent hos Copenhagen Opera Festival, hvor jeg sammen med et fantastisk team tilrettelægger Danmarks største operafestival.

ONSTAGE arbejder jeg med

#orkesterdirektion #foredragsholder #konferencier til koncerter

Siden min uddannelse som orkesterdirigent fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2012 har jeg dirigeret stort set alle professionelle orkestre, militærkorps og ensembler i Danmark, og en del af mit arbejdsliv består af løbende engagementer som freelance dirigent hos disse.

I 14 år var jeg orkesterchef og dirigent for ungdomssymfoniorkestret, Sankt Annæ Symfoniorkester, og jeg har også arbejdet som assisterende dirigent for Missouri Symphony Orchestra i USA gennem to sæsoner.

Siden 2018 har jeg holdt forskellige foredrag om ledelse indenfor musikkens verden og mere personlige foredrag om livet som far til et barn med særlige behov.